Mogens Lauridsen

Mit
arbejde

Her ser du eksempler på projekter, som jeg arbejder med.
Den primære del af mit arbejde realiseres på print, men kan der trykkes på emnet, skal jeg nok få det løst!
Jeg bruger mere og mere tid på opgaver, der skal løses online – primært med webdesign og CMS arbejde.

i øjeblikket arbejder jeg med...

TEMPO BÅDSALG

1. februar 2018:
Tempo-drengene i Ishøj Havn er kommet for at blive – med seriøs og jordnær service er det nu blevet til hele 30 år i branchen og det skal fejres med et magasin, der afspejler deres kvalitet.

Mit ansvar: Art direction, projektstyring og tæt kundekontakt.

MELDGAARD KONTORASSISTANCE

1. november 2018:
Ulla Meldgaard ville gerne bredere ud med sit budskab og havde brug for mere end sit gode ry og et lille trykt visitkort.
Derfor designede jeg en såkaldt one pager, der fungerer som Ullas online visitkort, hvor hun har fået større mulighed for at slå på de services, hun tilbyder.

Mit ansvar: Forstå kundens behov og skabe en hjemmeside, der udstråler ro, tryghed og kvalitet til små penge.

SPALTET

1. oktober 2018:
At have været med til at designe en sølvvinder ved Ugeavisernes Årspris 2018 er ikke det værste, man kan blive udsat for:
“Sølv til Villabyerne for magasinet Spaltet om de unge, for de unge, skrevet af de unge. Magasinet er overbevisende. God journalistik fra de unge. Troværdigt.”

Mit ansvar: Tænk skævt! Det er anderledes. At udfordre ens gængse måde at tænke magasindesign på…

STATUS

1. september 2018:
STATUS #30, med Nicolaj Lie Kaas som det store blikfang, lander på gaden.

Oplev Nordsjælland

1. august 2018:
Dansk, engelsk og tysk turistmagasin målrettet mod besøgende på hele den nordsjællandske kyst. 

Mit ansvar: Design og projektstyring på tværs af journalister, sælgere og visuel illustrator.

Rukon

1. juli 2018:
Rukon – Rusmiddelkonsulenten i Hillerød.

Mit ansvar: Redesign af logo, udvikling af et nyt annoncedesign og herefter implementering dette i en ny hjemmeside. 

www.polabureau.dk

1. juni 2018:
Bortset fra virksomhedens normale avishjemmesider var der i koncernen ikke en tradition for at udvikle hjemmesider – derfor har jeg selv skabt en mindre niché, hvor jeg designer og vedligeholder hjemmesider for kunder.

Mit ansvar: Design og udvikling af bureauets hjemmeside.

EventMagazine.nu

1. april 2018:
I samarbejde med sælgere, journalist, projektleder og programmør er jeg i gang med at udvikle et turistmagasin, som både udkommer rent fysisk på print i Københavnsområdet og samtidig i en webbaseret udgave.

Mit ansvar: At udvikle designet og opbygningen af den fysiske udgave og samtidig implementere dette look i den virtuelle del således, at der både er visuel genkendelse og brugervenlighed.

eksempler på mit arbejde

Vil du se mere af min porteføjle, er du velkommen til at kontakte mig

Design og udvikling // STATUS magasin.
Experimentarium - genåbning.
Politiet - How to ride safely.
Udvikling af online native koncept.
152 siders magasin // Grønlands Arbejdsgiverforening.
Design af kundeevents på mobil platform.
Close Menu